Ned med bureaukratiet og op med konkurrenceevnen: Sådan vil de danske EU-politikere arbejde for eksporten
9. juni gik Danmark til stemmeurnerne for at sende 15 politikere til Bruxelles og arbejdet i Europaparlamentet. Der skal blandt andet arbejdes for at sikre større dansk og europæisk konkurrenceevne globalt.
Nogle er helt nye i jobbet, for andre blev det til endnu en tørn i den europæiske manege, da stemmerne var talt op efter Europaparlamentsvalget 9. juni.
Nu er 15 danske politikere fra 10 forskellige partier klar til at arbejde for Danmark og for EU i Bruxelles, og set med eksportbriller er der vigtige udfordringer, der skal tages fat på.
Blandt andet handler det om, at der EU-medlemsstaterne imellem er en ret uens implementering af den lovgivning, der kommer fra EU – og som i øvrigt udgør en ret stor del af den nationale lovgivning. Det skaber udfordringer for danske virksomheder, når Danmark ofte indtager dukserollen og implementerer lovgivningen hurtigere og hårdere end andre EU-lande. Det betyder, at danske eksportører altså skal leve op til flere krav end konkurrenter i andre europæiske lande og dermed mister konkurrenceevne.
En anden varm sag er hele EU’s konkurrenceevne i en verden, hvor USA og Kina subsidierer egne virksomheder i stor stil og dermed skaber massive konkurrencefordele for deres virksomheder set i et globalt perspektiv. Her kan et lille land som Danmark ikke stå alene, men er afhængig af et stærkt EU, der kan bidrage til at styrke de europæiske virksomheder over for resten af verden.
Men hvad skal der til for at lykkes med de ting?
Inden valget talte vi med spidskandidaterne Stine Bosse (M) og Morten Løkkegaard (V) samt Magnus Barsøe, som var opstillet som nummer fire på den Socialdemokratiske liste, om hvad der skal til for bedst at fremme dansk og europæisk konkurrenceevne. De to førstnævnte bookede billet til Bruxelles, mens det for Barsøe lige netop ikke blev til en plads i parlamentet. Han er til gengæld klar som suppleant.
Alle tre politikere er enige om, at førnævnte udfordringer kræver opmærksomhed og ikke mindst handling. Før valget sagde de således om, hvordan de vil arbejde for at sikre styrket dansk og europæisk konkurrenceevne.
Hvordan sikrer vi mere ensartet implementering af EU-lovgivning?
Stine Bosse
På erhvervsområdet, er det jo meget tæt på alt lovgivning, der stammer fra EU, og når man skal implementere de her direktiver, så gør man det desværre ofte forskelligt i 27 lande. Det bliver vi nødt til at få kigget på, og vi bliver nødt til at få samordnet den måde, tingene bliver implementeret på, betydeligt bedre.
Der har været stillet forslag om, skal man ligefrem have en kommissær, der tager sig af det? Det er jeg ikke sikker på, men jeg er sikker på, at vi skal have gjort det meget bedre, meget mere ens til glæde og gavn for de mange danske eksportvirksomheder, som ellers kommer til at møde bøvl og mere end nødvendigt. For deres skyld skal vi sørge for en mere ensartet regelimplementering.
Morten Løkkegaard
Vi foreslår en håndhævelseskommissær, som får til opgave udelukkende at sikre, at den her forskel i implementeringen udlignes. For der er alt for lidt implementering i Sydeuropa, og der er alt for meget implementering i Danmark, så denne over- og under implementering betyder, at eksportvirksomhederne får det værre, og derfor skal vi sikre, at der er noget politisk muskelkraft i systemerne for eksempel i Kommissionen til at have sådan en overbetjent, om du vil, der kan rende og prikke til medlemslandene og sige: Prøv at høre, Italien, I har altså ikke implementeret det, og det har man i Danmark.
Nu må I så se at komme efter det, og hvis I ikke gør det, så kommer vi efter jer med en bøde, eller slæber jer for domstolen eller hvad man nu har af sanktionsmuligheder fordi det er super vigtigt, at denne her implementering foregår nogenlunde ligeligt, for ellers skævvrider man jo hele markedet.
Magnus Barsøe
Der tror jeg måske, at Bruxelles skal være lidt hårdere over for de medlemslande, som ikke implementerer de regler, som man vedtager i fællesskab, hårdt nok eller hurtigt nok. Fordi hvis ikke vi gør det, så ender vi med meget forskellige måder at tolke regler på, på tværs af Europa. Og det stiller virkelig dansk erhvervsliv dårligere.
Man har lavet rigtig meget grøn lovgivning for eksempel. Nu handler det om at implementere den grønne lovgivning. Bliver det gjort på samme måde? Det tror jeg bliver enormt vigtigt de næste fem år, at man sørger for at parlamentet gør.
Hvordan sikrer vi et stærkt EU i en global kontekst?
Stine Bosse
Konkurrencen i forhold til både Kina og USA er taget til. Særligt handler det jo om, at Kina binder mange penge i rumpen af rigtig mange varer og har lavet det, man kalder statstilskud også i pænt lang tid. USA er desværre også kommet efter det, for det er virkelig en uskik, og det er noget, som i hvert fald mit parti slet, slet ikke bryder sig om. Omvendt må vi ikke være naive. Vi må ikke bare sidde tilbage, og sige, at det kan vi ikke gøre noget ved, og så se det ske.
Så der vil være nogle industrier, hvor vi går ind for, at man laver det, man kunne kalde matching aid, og hvor man altså sikrer sig, at de industrier stadigvæk kan konkurrere, når både Kina og USA binder penge i enden på det.
Og så har vi et andet problem, som vi simpelthen også er nødt til at kigge på. Og det er vores kapitalmarked. Hvis vi skal konkurrere sundt og godt, så skal vi også turde skabe store virksomheder. Så skal vi også have flere virksomheder, som kan hente kapital for at vokse. Både fra at være meget små til at blive større og fra at være store til at blive rigtig store.
Morten Løkkegaard
USA og Kina er jo hovedkonkurrenterne, og det er to meget forskellige ting. Hvis vi tager USA først, så har de jo givet massive skattelettelser til virksomheder, som vil nedsætte sig i USA og kæmpe for den grønne omstilling. Det er jo på sin vis godt. Men det giver altså en kæmpe skævvridning, fordi vi er ikke i stand til som union at give de samme skattelettelser, fordi vi har ikke en fælles skattepolitik, og det skal vi nok heller ikke have.
Men vi kan i hvert fald sørge for at gøre noget andet. Vi er kommet med Net Zero Industrial Act, som den kaldes, som er vores svar på den amerikanske skattelettelse. Det svar handler først og fremmest om færre byrder, hurtigere sagsbehandlingstid og den slags ting.
Når det handler om kineserne, så er det jo lige så meget et spørgsmål om, at vi kigger på, hvordan kan det være at for eksempel kinesiske elbiler, der bliver eksporteret til Europa, er så billige? Det er jo fordi de får massiv statsstøtte. Det er jo den anden mulighed, man har i værktøjskassen, og der er vi simpelt nødt til at gå ind og kigge på, hvad er det for en unfair konkurrence, og så matche det. Og det ender jo nok på en eller anden måde med, at der er visse områder, det kan være sjældne jordarter, det kan være mikrochips, det kan være batterier. Det kan være i visse tilfælde også bilindustrien, at man hjælper ved simpelthen at hæve toldsatserne på kinesiske biler for eksempel, for simpelthen at sikre en anden form for lighed.
Men det lugter jo af protektionisme fra begge sider. Jeg tror, vi kommer til at se en vis del strategisk protektionisme, strategisk autonomi, og det hjælper jo på en eller anden måde europæiske virksomheder, selv om vi som markedsliberale ikke er så helt vilde med ideen.
Magnus Barsøe
Jeg tror, at vi skal anerkende, at spillereglerne i Ludo har ændret sig, og det er jeg egentlig ret bekymret for. Kineserne har snydt, og jeg tror, at hvis man ser sådan
historisk på det,nså har de måske lavet det største tyveri af industriel viden over de seneste 15 år, som vi har set nogensinde i historien.
Der tror jeg bare, at vi i Europa og politikere i Europa har et ansvar for at tage skeen lidt i den anden hånd. Vi skal sørge for, at der er nogle toldbarrierer, når man sender produkter ind, som er produceret ubæredygtigt eller på klimaskadelig måde. Og at man støtter sin hjemlige industri, som er vigtig.
Det drejer sig blandt andet om grøn industri, medicin og forsvar. Særligt inden for de områder er det helt afgørende, at Europa bliver mere selvforsynende og står mere i egen ret over de næste fem år.